Generelt

Dart (engelsk): pilespil.

Spillerne kaster små pile (darts) mod en skive (dartboard), inddelt i forskellige pointfelter.
Skiven hænger på væggen, og kasteren skal stå i en afstand af 2,37 m, målt fra skivens forkant.
Der findes mange spilvariationer.
Dyrkes i Danmark bl.a. af Dansk Dart Union (DDU) stiftet 1965.
Dansk Dart Union blev i 1995 associeret medlem af DIF; havde 1995 ca. 4450 aktive medlemmer i 157 foreninger.
Troels Rusel blev 1993 nr. 2 ved VM i Las Vegas, USA. 

Flest points på 24 timer.

Mænd: 8 dartspillere fra Broken Hill Darts Club i New South Wales, Australien, scorede 1.722.249 Points i løbet af 24 timer 28.-29. September 1985.
Englænderen Ian Brown opnåede 496.949 points i Samme tidsrum 1.-2. Juli 1988.
Kvinder: 744.439 points af 8 spillere i London 13.-14. Oktober 1990.
DK Thomas Petersen, Max Berend, Henrik Larsen Og Thomas Plum spillede dart i 24 timer i Hundige Storcenter 28.-29. Juni 1991 og satte ny Danmarksrekord ved i alt at score 802.855 points.
Rekorden for to personer i samme tidsrum er 722.330 points for Benny og Henning von Essen, Sønderborg, der satte rekorden 5.-6. Februar 1988.
DK Den bedste dansker i 24 timer individuelt er Tony >>Fnug<< Jensen fra Skive, der 21.-22. September 1985 scorede 410.143 points.
Bedste kvinde er Birgitte Quist Pedersen, der scorede 236.000 points I Skive 10.-11. November 1984.

Færrest pile
Scorer på 201 med 4 pile, 301 med 6 pile, 401 med 7 pile og 501 med 9 pile er set opnået adskillige gange.
Det laveste antal pile for en score på 1001 er 19, Præsteret af englænderen Cliff Inglis (f. 1935) i Devon 11. November 1975, og af hans landsmand Jockey Wilson i Bletchley 23. Marts 1989.
Alan Evans (f. 1949) scorede 2001 med 52 pile i Glamorgan 3. September 1976.
Tony Benson scorede 3001 Points med 73 pile i Manchester 12. Juli 1986.
Rekorden for Kvinder er 3001 points med 117 pile, sat af Linda Batten (f. 1954) i Enfield, London, 2. April 1986.
Alan Downie fra Stornway scorede 100.001 points med 3.732 pile 21. November 1986.

Dartspil
De første dartpile var små, tunge forsvarsvåben, der blev brugt af bueskytter i nærkamp.
Man ved, at der blev spillet dart af de engelske emigranter på Mayflower, der stod ud fra Plymouth i 1620.

Verdensmesterskaber
Verdensmesterskabet for amatører (indstiftet 1974) er 5 gange vundet af englænderen Eric Bristow (f. 1957), i 1977, 1981, og 1983-84.
Verdensmesterskabet for professionelle (indstiftet 1978) er også gået til Bristow 5 gange, i 1980, 1981 og 1984-86.
Ydermere vandt Bristow World Cupturneringen i single 4 gange, i 1983, 1985, 1987, og 1989.
Syv har vundet News of the World mesterskabet 2 gange, senest englænderen Mike Gregory i 1987 og 1988.
Englænderen John Lowe har vundet alle fire verdensmesterskabstitler: verdensmester i 1976 og 1980, Professionel verdensmester i 1979 og 1987, World Cup Single i 1981 og News of the World i 1981.

Dartskiven.
Alle dartskiver skal være af Briste-typen.
Alle dartskiver skal være inddelt i felter, der beskriver et 1 til 20 clock mønster.
Det indre smalle bånd er triple ringen. Rammer en dart dette felt, tæller den 3 gange feltets værdi.
Det ydre smalle bånd er double ringen. Rammer en dart dette felt, tæller den 2 gange feltets værdi.
Den ydre centerring ( også kaldet Bulls ring ) tæller 25 point.
Den indre centerring ( også kaldet Bulls eye ) tæller 50 point - eller double 25.
Dartskiven skal anbringes således, at højden målt vinkelret på gulvet, Der ligger i samme niveau som kastestedet, og til midten af Bulls eye, er 173 cm.
Dartskiven skal anbringes således, at 20-feltet er sort og er øverst på skiven.

skive



Standard dimensioner på dartskiven.
Double og trippelringens indvendige mål…………… .... 8,0 mm
Bull-ringens indvendige diameter……………………... 12,7 mm
Ringen omkring Bull, indvendig diameter…………….. 31,0 mm
Udvendigt mål fra dubbelringen til centrum af Bull..... 170,0 mm
Udvendigt mål fra trippelringen til centrum af Bull..... 117,0 mm
Udvendigt mål fra dubbelring til dubbelring… .. 342,0 mm
Wirens diameter………………………………………… 1,8 mm

Belysning,
I alle turneringer skal dartskiven være belyst med en passende anbragt spotlight. (min. 800 lux).
Dartskiver der bruges til finaler skal være belyst med min. 1500 lux. 
Alt lys skal være anbragt, så det ikke er til gene for spilleren, når denne står ved kastelinien.
Det er nødvendigt at tage specielle hensyn til, at der ikke kommer Skygger på dartskiven under spillet.

Generelle Dart Regler.
Spillerne kan medbringe deres egne darts.
Højest tilladte længde er 305 mm, og højest tilladte vægt er 50 g.
Hver dart skal have en genkendelig spids samt stang og flight.
Spilleme har ret til at bede om en kontrol af dartskivens højde over gulvet samt afstand fra kastelinien (the oche) til skiven.
Alle spillere eller hold skal holde sig til spillereglerne - også ved stævner med ekstraordinære regler, anført i programmer eller lignende.
Enhver spiller eller hold, der overtræder spillereglerne, kan udsættes for diskvalifikation.

Lokaler.
I lokaler, hvor der afvikles kampe, skal der være en temperatur på minimum 18 grader Celsius.
Spillestedet kan kun godkendes til afvikling af kampe, hvis:
1. der - i hele banens bredde - er mindst 61 cm. fri plads bag kastelinien,
2. skiven placeres således at centrum er mindst 61 cm. fra banens sider,
3. banen er mindst 150 cm. bred. Hvor to baner støder op til hinanden, kan det dog accepteres, at de to baners samlede bredde nedsættes til 272 cm., hvis der er mindst 150 cm. mellem centrum af to skiver,
4. loftshøjden i hele banens udstrækning er mindst 210 cm.

Kast.
Alle darts skal kastes med og fra hånden.
Alle kast består af tre darts, der kastes en ad gangen, med mindre et sæt eller en kamp afsluttes på mindre end tre darts.
Darts, der ikke sidder fast i skiven, eller darts, der falder ud af skiven, kan ikke kastes om.
En dart er kastet, når den har forladt kastehånden og bevæget sig mere end 61 cm i kastets retning. En sådan dart kan ikke kastes om.

Start og afslutning :
Alle sæt i alle kampe spilles uden start på double men med afslutning på double, med mindre der i et givent stævne en given turnering er foreskrevet andet. "Bull" angiver 50.
Hvis man mangler 50 for at afslutte en kamp eller et sæt, så tæller "Bull" for double 25.
Bust-reglen træder i kraft, hvis en spiller scorer mere end der kræves for at afslutte.
I så tilfælde tæller scoren ikke, og spilleren bliver stående på den score han/hun havde tilbage efter modstanderes sidste kast.
"Lukket" angives af dommeren og er kun gyldigt, hvis de darts der er kastet, bliver siddende til kasteren har trukket dem ud.
Enhver dart kastet ved en fejltagelse af en spiller efter at have scoret den afsluttende double, tæller ikke, da sættet eller kampen er forbi med den afsluttende double.

Scoring.
En dart kan kun score point, hvis spidsen af darten sidder i eller rører ved dartskivens overflade, inden for den ydre double-wire.
Scoren tæller fra den side af wiren, hvor spidsen går ind og forbliver eller rører dartskiven.
Darts skal trækkes ud af skiven af kasteren, men først efter at dommeren har opråbt og markeret scoren.
En protest over en markeret score, efter at darten eller dartene er trukket ud, tages ikke til følge.
Alle scorer og subtraktioner skal checkes af dommeren, tavleføreren og spilleren efter hvert kast.
Scoringen skal være noteret inden næste spiller begynder sit kast.
Alle anmodninger om at checke de anførte scorer og subtraktioner skal foretages inden spillerens eller holdets næste kast.
Det er ikke tilladt dommeren eller tavleføreren at sige, hvilken double der mangler for at kunne afslutte (f.eks.: "der mangler 32" - ikke "double 16").
Den resterende score skal vises på en tavle eller lignende klart og tydeligt foran spilleren og dommeren.
Den første spiller eller hold, der reducerer scoren til 0 (nul) med sidst tællende dart i et doublefelt har vundet sættet eller kampen.

Dommer.

Dommeren skal optræde som mægler i alle tvivlsspørgsmål, der har med disse spilleregler at gøre, og om nødvendigt konsultere spillerne og andre officials, før der annonceres nogen beslutning.

Dimensioner.
Det hævede kastested (the oche) skal være mindst 3,8 cm højt og mindst 61 cm langt.
Det anbringes således, at der er 237 cm fra bagkanten af kastestedet til den linie der fra forsiden af dartskiven projekteres vinkelret ned på gulvet.
Det diagonale mål fra bagkanten af kastestedet til centrum af Bull skal være 293 cm.
Under spillet må ingen overtræde kastestedet, ej heller må spilleren, der kaster en dart, have fødderne i nogen anden position end bag kastestedet.
En spiller, der ønsker at kaste sine darts fra den ene eller den anden side af kastestedet, må anbringe sine fødder bag en imaginær forlængelse af kastestedet.
Enhver dart, der er kastet samtidig med at kastestedet eller dennes imaginære forlængelse overtrædes, tæller ikke som scoring.

Turneringsform
I alle spilleformer begyndes med 501, med mindre andet tydeligt er blevet annonceret.
Hver kamp spilles normalt bedst af fem sæt.
Flere eller færre sæt, eller en kamp bestående af et antal enkeltkampe kan forekomme.
Dette skal dog på forhånd annonceres tydeligt.
I turneringskampe starter spillerne i den rækkefølge der er angivet på kampsedlen.
I stævner afgøres kasterækkefølgen ved lodtrækning (evt. møntopkast).
Den, der vinder lodtrækningen, begynder i alle ulige sæt.
Hver spiller kaster tre darts.
Resultatet (scoren) er den sammenlagte værdi af alle tre darts.
Den samlede score trækkes fra på pointtavlen.

Tavlefører.
Før kampen udnævnes en tavlefører.
Det er tavleføreren der afgør alle tvivlsspørgsmål evt. ved hjælp af stævneledelsen, eller, i forbindelse med turneringskampe, ved hjælp af holdkaptajnerne.
En spiller kan straks efter en hændelse nedlægge protest mod en afgørelse.
Protesten skal afgives til stævneledelsen/holdkaptajnerne, der så afgør protesten.
Tavleføreren skal oplyse en spiller om (når denne retter forespørgsel om det), hvor meget spilleren mangler, men han må ikke oplyse om, hvordan de resterende point kan opnåes.Tavleføreren må ikke berøre dartene.
Kasteren skal selv fjerne disse, når tavleføreren har registreret scoren.
En kamp eller et sæt er slut, når det antal point vedkommende spiller mangler, er opnået med en double som sidst tællende dart.
Hvis tavleføreren i slutspillet (mellem 0 og 170 resterende point), giver forkert oplysning om det resterende antal point, og spilleren kaster en dart i tillid til det opgivne tal, tæller kastet, og trækkes fra det af tavleføreren oplyste tal.
Det samme gør sig gældende, hvis spilleren kaster i tillid til det der står på pointtavlen, og det senere viser sig at være forkert.
Påviselige fejl under nedspillet skal dog rettes. Ingen dart må fjernes eller rettes på skiven, før den sidst tællende dart er kastet. 

Råd og vejledning.
Under spillet må ingen spiller modtage råd og vejledning fra andre.
I double er det dog tilladt fra makkeren. Ingen spiller må under kampen rette på skiven, men skal, hvis skiven hænger skævt, bede tavleføreren rette/kontrollere skiven.

Pulje spil.
Puljespil Ved puljespil skal spillere fra samme klub/land altid mødes i første kamp.
Hvis to eller flere spillere står lige i en pulje, afgøres rækkefølgen på grundlag af de indbyrdes kampe.
Der spilles kun omkampe, såfremt tre eller flere spillere har slået hinanden indbyrdes i deres indbyrdes kampe, og de har lige mange indbyrdes point.
Ved omkamp spilles et sæt med lige mange darts.
Omkampen spilles fra samme antal point, som det pågældende stævne eller den pågældende turnering spilles fra.

Kampstart.
Enhver spiller tillades at kaste seks darts på kampbanen inden kampens start.
Det er ikke tilladt at træne på ubenyttede baner, efter at stævnet er startet.
I stedet kan de opstillede træningsbaner benyttes.
Der tillades ikke andre personer på kampbanerne end dommeren, tavleføreren og de pågældende spillere.
Kun dommeren og tavleføreren tillades at stå foran en spiller, der kaster sine darts.
Sådanne officials må kun bevæge sig minimalt.
En spillers modstandere skal stå mindst 61 cm bag spilleren ved kastestedet.
I "scene kampe" skal spillere eller hold spille under opsyn og ledelse af "scene officials".
På scenen skal personer befinde sig således, at spillere, officials og i visse stævner TV frit kan beskue selve spillet.
Under spillet skal alle spillere være stille, og kun spilleren ved kastestedet må tale til dommeren.
En spiller ved kastestedet tillades at spørge dommeren om, hvor meget der er scoret, eller hvad der mangler på ethvert tidspunkt under kastet.

Hold Turneringer.
I holdturneringer, hvor hver spiller kaster efter rotation, bestemmes kasterækkefølgen inden første kast i kampen eller sættet. 

Protest.
Enhver protest skal indgives til dommeren eller holdkaptajnen på det tidspunkt, hvor den hævdede overtrædelse af spillereglerne finder sted, og afgørelse skal træffes på stedet.
En senere indgivet protest vil ikke blive taget til følge.

Utilbørlig optræden
Kaste en dart efter man har "bustet".
Forsøge at distrahere en modstander med snak, bevægelser, lyde, m.m.
Forsøge på ikke at udføre sit bedste.
Ikke at udøve dartsporten under hensyntagen til de gældende love og bestemmelser.
Tavleføreren kan ved utilbørlig optræden give en eller flere henstillinger, eller i grove eller gentagelsestilfælde diskvalifikation.
Henstillinger samt diskvalifikation af en spiller skal straks efter kampen meddeles stævne-/turneringsledelsen.

 

Webitall ApS