DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Støt vores sponsor

Køb dartudstyr til specialpriser

Det nystartede bettingfirma, Bet25, tilbyder nu muligheden for at spille på udfaldet af kampe fra den danske 1. division. I første omgang vil der være tale om de kampe, der samtidig transmitteres direkte på KanalSport. Her kan man spille på den samlede vinder af holdkampen samt de 8 individuelle kampe, der på spilles på TV-banen. Det er endnu uvidst, om der på et senere tidspunkt bliver mulighed for at spille på andre end de udvalgte TV-kampe.

 - Vi ser det som en kæmpe mulighed for vores sport, at der nu kommer en helt naturlig interesse udefra på vores sport og vores resultater i dansk dart. Man ved, at folk, som har bettet på et resultat også meget gerne vil følge kampen live for at følge med i om de vinder eller taber på deres væddemål. Vi håber og tror, at det vil øge interessen for vores TV-transmissioner på KanalSport, vurderer Jesper Thorne fra Dansk Dart Union. Udover, at det øger interessen udefra, vil det også være et ekstra spændingsmoment for medlemmerne af Dansk Dart Union, der nu kan spille på nationale kampe fra deres egen sportsgren.

 - Det har længe været med i overvejelserne, at betting kunne blive en del af vores TV-setup, men at det er kommet så hurtigt, er en overraskelse, siger Jesper Thorne, der er ansvarlig for TV-setuppet hos Dansk Dart Union. Betting-muligheden er kommet naturligt i forlængelse af, at selskabet bag KanalSport, Ecosys, i sidste uge lancerede betting-sitet Bet25 i samarbejde med blandt andre TDC. Allerede kort efter nytår blev det offentliggjort, at selskabet bag KanalSport pønsede på at starte sit eget bettingselskab.

 - Matchfixing skal tages alvorligt!
Allerede i sidste uge var der mulighed for at spille på resultaterne af kampen mellem Potten og Lido - og igen i denne uge tilbyder Bet25 spil på ugens TV-kamp mellem Aabenraa og Royal. Hvis man lige nu tror på en Aabenraa-sejr kan det give pengene 1,75 gange igen - men hælder man mere til Royal, så får man pengene 3,20 gange igen. Tror man på, at Jan Hansen (Royal) kan slå Niels-Jørgen Hansen (Aabenraa), vil det give pengene 2,70 gange igen. Hælder man mere til en favoritsejr til Dennis Lindskjold (Aabenraa) mod Torben Gammelgaard (Royal), vil det give pengene 1,15 gange igen.

 - Det er klart, at den nye mulighed for betting på vores kampe åbner op for diskussionen omkring matchfixing. Det, at man satser penge på en kamp, man selv er medvirkende i, er selvfølglig strafbart - og det er virkelig noget vi opfordrer spillere og tavleførere til at tage yderst alvorligt, påpeger Jesper Thorne.

I grove træk har det ingen betydning for Dansk Dart Union, at der nu udbydes spil på vores bedste danske række, men som en del af Danmarks Idrætsforbund er der alligevel visse krav til håndteringen og oplysningen omkring eventuelt matchfixing, der skal overholdes. Derfor er der tilføjet et punkt under DIF-menuen her på siden, der omhandler Matchfixing. Der kan kun opfordres til at læse materialet igennem for at undgå eventuelle uheldige episoder, der vil kunne tolkes som matchfixing.

 - Vi har selvfølgelig en ganske klar holdning om, at vi tager afstand fra handlinger, der kommer bare i nærheden af matchfixing-lovgivningen. Men det er også vigtigt for os at understrege, at det er klubbernes og spillernes eget ansvar at holde sig på den rigtige side af loven. Vores opgave er så at vejlede så godt som vi nu formår på området, understreger Jesper Thorne. Ikke bare overtrædelser af lovgivningen bliver frarådet fra Dansk Dart Union, men også ironiske udtalelser, spøgefulde kommentarer og lignende bør udelades for at undgå enhver tvivl!

Lovgivningen på området er meget omfattende, så for at gøre det jordnært for medlemmerne vil der inden for kort tid blive sendt en række "fiktive eksempler" eller spørgsmål til DIF, hvor det bliver afklaret hvor grænsen går for fx 2. eller 3. holdsspillere i en klub, der medvirker på TV, bestyrelsesmedlemmer i en 1. divisionsklub osv. Disse "svar" vil blive offentliggjort i en slags "Ofte stillede spørgsmål" på Matchfixing siden - og kan bruges som en guideline til at undgå at komme på kant med loven. Indtil da kan vi henvise til siden "StopMatchfixing.dk", hvor Danmarks Idrætsforbund både tilbyder en dågnåben hotline samt en masse læsestof.

Klik her for at komme til www.stopmatchfixing.dk...

Økonomisk støtte - direkte til klubberne
Sidder man nu som dart-interesseret ude i landet, og gerne vil spille på Bet25, så vil der faktisk være en unik mulighed for alle dartklubber. Bet25 lancerer nemlig "Klub-bet".

 - Når du opretter en spillekonto på Bet25, kan du vælge en klub eller forening, som du direkte ønsker at støtte. Det betyder i korte træk, at hvis du over en given periode har tabt fx 5.000,- kroner på Bet25, så vil de 1.000,- kroner blive givet direkte videre i støtte til den klub eller forening, du har valgt, forklarer Jesper Thorne.

Alle klubber og foreninger under Danmarks Idrætsforbund (herunder alle DDUs klubber) er med i denne ordning, så du kan på den måde være en god økonomisk støtte for din egen dartklub, hvis du skulle være så uheldig at tabe. Klubberne kan ikke se, fra hvilken person den økonomiske støtte kommer - så ordningen foregår helt anonymt.

Se præsentationen af Bet25 i dette indslag fra KanalSport...

Læs mere om Klubbet på denne side...

950x535 bet25 TV program

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge