DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Fredag d. 26. maj tog de 3 landsholdsspillere Alex Jensen, Mogens"Turbo" Christensen og Lars "XL" Helsinghof, sammen med damelandstræner Christian"Krille" Sørensen, en tur til den nystartede dartklub Thyboerne i Bedsted i Nordjylland, hvor ca. 25-30 medlemmer var mødt forventningsfulde op.

                                           

Ideen var, at vi kunne hjælpe denne nye klub med diverse træningsformer, og give dem er indblik i, hvad der skal for at komme op i toppen af dansk dart, og hvordan man kan planlægge sin træning hvis man har ambitioner med sin dart. Samtidig kom vi med ideer til hvordan man som klub kunne gøre plads til både de seriøse spillere, og de medlemmer der mest var med for hyggens skyld.


Christian startede med at fortælle noget om diverse træningsmetoder og nogle træningsprogrammer og der blev lyttet interesseret, og stillet mange relevante spørgsmål. Dejligt med en flok nysgerrige og engagerede medlemmer 😀 Efter denne lille seance var det tid til kaffe og kage (bl.a. en del lækkert hjemmebag), hvor snakken om dart igen gik lystigt ved bordet. Herefter spillede Mogens og Alex en "opvisningskamp" og aftenen sluttede af med, at medlemmerne spillede nogle doublekampe sammen med os.


Dagens højdepunkt var, da Lars XL spillede mod hjemmebanefavoritten Jose Nielsen. Planen var at kampen skulle spilles bedst af 5 sæt, men da Jose flot kom foran 1-0 efter en fantastisk lukning, meddelte calleren (Christian "Krille"), at kampen kun skulle spilles bedst af 3 sæt 😉. Dette resulterede i at Jose, til aftenens største jubelbrøl, kunne række armene i vejret efter en flot sejr på 2-1 😀...

En fantastisk aften var slut, og vi vil gerne sige tusinde tak for, at vi måtte besøge jer i Thyboerne...
Game on


Med venlig hilsen
Christian Sørensen og Eliteudvalget
Damelandstræner

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge