DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Kære klubber, formænd, medlemmer, frivillige, ildsjæle og dartkastere

Først den triste nyhed. Jeg har fået et job tilbud som jeg ikke har kunne sige nej til og vil derfor d. 28 februar have min sidste arbejdsdag i Dansk Dart Union. Det blev til mere end 3 år og det har lært mig utrolig meget om mig selv og endnu mere om hvordan dartverdenen fungerer og den fungere virkelig godt!
En verden jeg kommer til at savne meget og sikkert endnu mere når den kommer lidt på afstand.

Jeg har dog afslutningsvis et behov for at involverer jeg I en fortælling, der drejer sig om jer, dartsporten og dens udvikling set fra mine - om noget stadigvæk uvidende – øjne.

På de 3 år jeg fik lov til at være en del af DDU og dartverdenen har jeg været med til opstarte 40 nye dartklubber og besøgt endnu flere allerede eksisterende. Uddannet 80 nye darttrænere, rundet 2000 licenser i en sæson og rundet 3000 medlemmer, en vækst, der heldigvis ikke ser ud til at stoppe, næste år faktisk med 10 års vækst jubilæum. Jeg har, tro det eller ej, lavet min første, eneste, men forhåbentligt ikke sidste 180’er!

Jeg har oplevet, at jeres sport har fået en anden form for anerkendelse og genkendelighed. Jeg skal ikke længere forklare kommunerne, at man altså godt kan spille dart i en forening. Jeg bliver ikke længere altid mødt med forestillingen om, at dart ”kun” hører til på værtshusene – det gør den også! Jeg kan nærmest ikke støde ind i en person, der ikke har set dart på TV, ovenikøbet fundet en favorit og helt vildt gerne vil tale om det. Dart er kommet på dagsordenen og der skal den blive!

Ude i klubberne er jeg blevet mødt af nogle af de stærkeste, inkluderende og fantastiske fællesskaber, hvor foreningsdyderne virkelig skinner igennem og er styrende. Klubber, der helt fra starten har budt mig inden for med åbne arme og åbent sind – nogle steder har vi nøjes med at drikke en kop kaffe, andre steder har jeg hjulpet med små redskaber, der forhåbentligt har gjort det frivillige arbejde nemmere og nogle steder har vi kastet os ud i lokaleskift m.m. Jeg har været med til stort og småt og håber I har kunne bruge den hjælp jeg har kunne bidrage med.

Ikke alle, men mange af jer klubber rundt om i Danmark har været igennem nogle lokaleforvandlinger eller flytninger, der bare gør at omgivelserne har fået et løft. I bør hvis tiden tillader det køre rundt og besøge nogle af de andre danske klubber, der er simpelthen så mange flotte lokaler og det gør altså bare kluboplevelsen endnu stærkere og bonus, de er helt vildt flinke!

I går en helt vildt spændende fremtid i møde! DDU har netop startet en strategiperiode, hvor 3 indsatsområder kommer til at flytte sporten endnu mere de næste 4 år. Der skal i 2021 afvikles et VM i dart på dansk jord. Der bliver udviklet og optimeret på alle parametre, så det hele gerne skal blive sjovere og nemmere og slutteligt give mere tid til at spille dart, måske lige pludselig, hjemmesiden også virker perfekt.

I har en virkelig kompetent bestyrelse siddende, der virkelig ligger mange timer i arbejdet med dartsporten og som virkelig elsker denne sport – ligesom I selv. I skal huske når de træffer beslutning eller laver ændringer, så er det med det formål at gøre sporten bedre og de har følelser ligesom alle andre, tro det eller ej. Der er ligeledes frivillige, der løfter opgaver af forskellig karakter og tilfælles for dem alle er, at de gør det frivilligt og de gør det af kærligheden til sporten – giv dem lige et knus, et skulderklap eller en high-five næste gang i ser dem, det fortjener de.

Jeg vil bare gerne afslutningsvis sige tak til DDU for i tidernes morgen at give mig chancen for at arbejde med denne dejlige sporten, tak til alle de frivillige ude i klubberne for at gøre det muligt for så mange at kunne spille dart, tak til alle jer ude i klubberne for altid at tage godt i mod mig og tak til alle for 3 fede år fyldt med gode oplevelser.

Jeg håber virkelig I vil tage godt i mod den nye konsulent når han/hun findes, jeg håber at møde mange af jer igen og jeg håber i rammer lige præcist det i sigter efter!

 

 

Go dart folkens!
Morten Toft

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge