DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Som det blev offentliggjort på Dansk Dart Unions hjemmeside og Dartnyheder.dk den 5. december, så vil der den 4. januar 2020 blive uddelt hæderspriser til ”Årets Danske Dartspillere 2019”. En nyhed du kan læse mere om her.

I den forbindelse vil de tre nominerede spillere i hver af de fem forskellige kategorier (pigespillere, drengespillere, newcomers, damespillere og herrespillere) blive offentliggjort mellem mandag d. 9. december frem til fredag d. 13 december. Her nedenfor kan du se de tre nominerede spillere til prisen som ”Årets Danske Drengespiller 2019”. Spillernes navne er oplistet i alfabetisk rækkefølge.


Marius Bo Nielsen (Route 180)
Største resultater 2019:
2. plads DM
2. plads Jysk/Fynske Mesterskaber

Den danske juniorranglistes nummer to var i 2019 særdeles tæt på at kunne sikre sig de prestigefulde titler som henholdsvis jysk/fynsk mester og sidenhen også danmarksmester i juniorrækken. Marius Bo Nielsen måtte imidlertid tage til takke med to andenpladser, inden han senere på året fik debut i dansk landsholdsregi, da han, ligesom de to øvrige nominerede spillere, blev udtaget til det danske A-landshold ved PDC’s World Cup for juniorer.


Robin Stegler (Dartklubben FIOV)
Største resultater 2019:
1. plads Vestfyen Open B-række (Herrer)
2. plads Sjællandske Mesterskaber

Robin Stegler blev i august måned, i en alder af blot 14 år, den første juniorspiller til at vinde en officiel dansk seniorturnering siden Casper Rasmussen gjorde det i 2013. FIOV-spilleren blev derudover også nummer to ved det sjællandske mesterskab, alt imens han var med på det danske juniorlandshold ved både WDF’s EM og VM samt PDC’s juniorverdensmesterskab, inden han i oktober spillede sig i kvartfinalen i ungdomsrækken ved BDO’s World Masters.


Sebastian Bech (Dartklubben FIOV)
Største resultater 2019:
1. plads Youth Challenge Austria
1. plads Aabenraa Open
1. plads Lolland Open
1. plads Esbjerg Open
1. plads Dart Odense Juniorstævne
1. plads Dronningborg Juniorstævne
3-4. plads Dutch Open

Med intet mindre end fem turneringssejre ved diverse nationale ranglisteturneringer i 2019, kombineret med den samlede sejr ved Youth Challenge Austria, er Sebastian Bech solidt placeret på førstepladsen på den danske juniorrangliste, alt imens sæsonen også indeholdt en semifinaleplacering i juniorrækken ved verdens største åbne dartturnering, Dutch Open. Blev som sin ovennævnte klubkammerat også udtaget til danske juniorlandshold ved både WDF’s EM og VM samt PDC’s juniorverdensmesterskab.

 

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge