DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Som det blev offentliggjort på Dansk Dart Unions hjemmeside og Dartnyheder.dk den 5. december, så vil der den 4. januar 2020 blive uddelt hæderspriser til ”Årets Danske Dartspillere 2019”. En nyhed du kan læse mere om her.

I den forbindelse vil de tre nominerede spillere i hver af de fem forskellige kategorier (pigespillere, drengespillere, newcomers, damespillere og herrespillere) blive offentliggjort mellem mandag d. 9. december frem til fredag d. 13 december. Her nedenfor kan du se de tre nominerede spillere til prisen som ”Årets Danske Pigespiller 2019”.

Anick Sonnichsen (DK26 Hvidovre)
Turneringssejre 2019:
Søgaard Denmark Open
Søgaard Denmark Masters
Sjællandske Mesterskab
Aabenraa Open
Kælderens Juniorstævne
Esbjerg Open
Dronningborg Juniorstævne
Anick Sonnichsen rykkede op som senior i oktober, men blev i sine sidste 10 måneder som juniorspiller alligevel noteret for adskillige sejre; heriblandt fem nationale ranglisteturneringer, hvoraf den ene sejr fandt sted ved det sjællandske mesterskab, som hun vandt for andet år i træk, inden hun senere på året spillede sig i finalen ved danmarksmesterskabet. De største sejre blev imidlertid sikret tilbage i maj måned, hvor hun som den blot anden pigespiller i historien vandt pigerækken ved både Søgaard Denmark Open og Søgaard Denmark Masters. Var derudover med på juniorlandsholdet ved både EM og VM.


Marie Hedegaard (Potten)
Turneringssejre 2019:
T.I.F Juniorstævne
Marie Hedegaard vandt i 2019 sin første nationale ranglisteturnering, alt imens hun spillede sig i finalen ved både Dronningborgs juniorstævne samt Dart Odense Open. Datteren af den tidligere danmarksmester i herrerækken, Søren Hedegaard, imponerede derudover også ved Aabenraa Open tilbage i januar, hvor hun i B-rækken hos seniorerne spillede sig i semifinalen. Fik sidenhen debut på det danske juniorlandshold ved EM tilbage i juli, inden hun ligeledes blev udtaget til juniorlandsholdet ved VM i oktober.

Mathilde Kjær (Kælderen)
Turneringssejre 2019:
Dart Odense Open
Efter semifinaleplaceringer ved både det jysk/fynske mesterskab og Søgaard Denmark Masters vandt Mathilde Kjær i november sin første nationale ranglisteturnering nogensinde, da hun strøg til tops i juniorrækken ved Dart Odense Open, efter hun tidligere på årets havde spillet sig i finalen ved Dart Odenses juniorstævne. Formåede derudover også at spille sig i semifinalen i seniorernes B-række ved Lido Viking Masters.

 

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge