DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Kære alle klubber

Vi skal nu i gang med at finde arrangørklubber til næste sæsons turneringer og officielle stævner – 2023.

Endnu engang har mange forskellige klubber hjulpet os med at afvikle vores stævner rundt om i landet og det er vi meget glade for. Stævnerne er en del af den pakke, som vi gerne vil kunne tilbyde vores medlemmer og derfor er vi afhængige af den fantastiske hjælp I bidrager med, ved at afvikle dem.


Tilmelding af hold til sæsonen 2023 og turneringsplanlægning.

Turneringerne kører efter kalenderåret. Det vil sige første halvdel af sæsonen er fra 1/1 til 30/6 og anden halvdel af sæsonen fra 1/7 til 31/12.

Turneringsudvalget er allerede i gang med planlægningen og turneringsweekenderne er lagt i kalenderen for næste sæson 2023.

Planen er, at vi åbner op for holdtilmeldingen mandag 14. november 2022 og fristen er onsdag 30. november 2022. Dagen efter går vi i gang med turneringsplanlægningen, og får de enkelte rækker på hjemmesiden, efterhånden som de er færdige. Derfor er det vigtigt DEADLINE overholdes!

Der bliver sendt yderligere information ud til klubberne om en nye sæson i god tid inden 14. november om klubkontingent, licenser og holdtilmelding.

 

Stævneudvalget glæder sig til afvikling af SM, JFM og DM.

JFM afvikles den 4.-5. marts 2023 og SM afvikles den 11.-12. marts 2023. Vi håber rigtig mange vil deltage i de officielle mesterskabsstævner. Vi vil endnu engang have fokus på at hjælpe de klubber der får tildelt værtskabet og er glade for den feedback/evaluering tidligere arrangørklubber har givet.


DM bliver igen afholdt i Aalborg.
DM afvikles igen i Aalborg, uge 25 – 2023, som en del af DIF DM-ugen. For vores vedkommende vil DM blive afviklet den 24. juni (singler) og den 25. juni (doubler).
Afviklingen sker i Gigantium, og her har vi allerede lavet en aftale med Esbjerg Øst, der gerne vil hjælpe til ligesom sidste år.

 

Drejebogen til afviklingen af DM, SM og JFM er ved at blive opdateret, så den passer til den nye sæson.

 

Vi vil gerne have arrangørklubber til følgende:

(OBS! Der er allerede klubber der har budt ind, men det skal ikke afholde andre for at søge!)

Forår 2023

04.-05. marts – JFM (ca. 40 baner)

11.-12. Marts SM (ca. 40 baner) – Skibby Dartklub
18.-19. marts – Old Boys Vest (ca. 80 baner) – Lido Dartklub

25.-26. marts – Damepairs (ca. 40 baner)
24.-25. juni – DM (ca. 60 baner) – Esbjerg Øst

 

Efterår 2023

23.-24. september – Old Boys Vest (ca. 80 baner)

16.-17. september – Damepairs (ca. 40 baner)

Lørdag 25. november – Slutspil (ca. 12 baner)

 

Tjen 10.000 kroner!

I lighed med tidligere år vil man som arrangør af Dansk Dart Unions officielle mesterskaber få et honorar for afholdelsen. Beløbet er stadig kr. 10.000,00 kroner.

Dette gælder udelukkende JFM, SM og DM i 2023.

 

Hvordan gør man

Ønsker jeres klub at afholde et af arrangementerne, så skal I udfylde ansøgningsformularen og indsende den til Dansk Dart Union på info@dart-ddu.dk - se ansøgningsskemaet her.

Endvidere har Stævneudvalget samlet nogle retningslinjer for de officielle DDU-stævner i dette dokument - klik her.

OBS! Baneleje er f.eks. kr. 150,00 pr. bane.

Ansøgningsfristen er fredag den 21. oktober 2022

Sidder I med spørgsmål eller er der tvivl om, hvad der kræves for at afholde stævnerne, så kan I henvende jer til Dansk Dart Unions Stævneudvalg eller Turneringsudvalg.

Det skal påregnes, at Dansk Dart Unions stævneudvalg kan vælge at besøge de potentielle spillesteder i samarbejde med de arrangørklubber, der byder ind, for at sikre, at der er de fornødne faciliteter.

 

 Med stor dart-hilsen

Turnerings- og Stævneudvalget

 

 

 

 

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge