DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Årets dartskole startede søndag aften efter DM-ugen i Ålborg. Dem der ikke havde været til DM om søndagen, kom sidst på eftermiddagen og dem der havde kom løbende hen af aftenen. Søndag aften blev brugt på at komme på plads i sove lokaler og få hilst på hinanden på kryds og tværs, til stor glæde var der mange nye ansigter og navne man lige skulle lære at kende, da det var overstået blev resten af aftenen brugt på at hygge med dart, kort eller brætspil.

Mandag formiddag skulle ugens program så i gang, vi startede med noget konkurrence i forskellige selskabslege og have vores eget lille mini-OL hvilket gav mange grine og en mulighed for at de unge mennesker lærte hinanden lidt at kende. Mandag efter middagsmaden ankom Jamie Caven og det var tid til at der skulle trænes dart, efter en god eftermiddags træning på 3 timer, var det tid til mad og fri leg om aftenen.

Tirsdag og Onsdag forløb nogenlunde ens med to træningssessioner af 3 timer hvor de unge mennesker fik glæde af de forskellige frivillige træneres kompetencer, men man kunne godt mærke på de unge mennesker at det var mange informationer de skulle huske og det for nogle blev lidt meget. Tirsdag aften var der arrangeret musik quiz og Onsdag aften var der arrangeret bankospil, dette er ting de unge mennesker plejer at hygge sig godt med.

   

Torsdag formiddag havde vi vores sidste regulære træningssession, hvor vi fik besøg af Andreas Toft Jørgensen som kom og trænede lidt med de unge mennesker og gav lidt fif til træning og hvordan han har gjort det. Torsdag eftermiddag spillede vi showdoubler efter ønske fra de unge mennesker, som efterhånden havde fået nok træning, så det var en god måde at slutte træningen på. Torsdag aften havde vi vores afslutning, hvor vi fik lidt ekstra godt at spise og kunne hygge os sammen.

Fredag blev der afholdt et handicap stævne, hvor der var et spænd mellem 501 og 701, det gav et mere jævnbyrdigt stævne med nogle overraskelser hist og her.
Resultatet af stævnet blev:
Robin, DK 26
Jemmi, Lido
Lukas, Hovsa

De 3 H’er
Flest 180: 2 stk Rasmus, Slangerup
Hurtigste sæt: Rasmus i 21 dart fra 651 efter omspil med Robin der spillede fra 701
Højeste Lukker: Robin med 119.

I løbet af ugen kom der deltagere til som desværre ikke kunne deltage hele ugen, men det er skønt at de kom og deltog de dage de kunne, det skaber noget fornyet liv og gejst, selvom dette nu ikke er en mangelvare på dartskolen. Alt i alt, havde vi en rigtig god uge, med et minimum af kontroverser med tanke på at vi havde rigtigt mange unge mennesker samlet.



Til slut skal der lyde en kæmpe tak til alle de frivillige trænere, der år efter år dedikere en uge af deres sommerferie til dartskolen, ligesom der skal lyde en kæmpe tak til dem i køkkenet, der hjælper med at få stillet sulten.
Sidst og ikke mindst skal der lyde en kæmpe tak til vores sponsorer CT Flyt og Service, Abonnement.dk, og naturligvis Søren Søgaard, vi sætter stor pris på at i vil være med til at gøre dette muligt for vores unge dartspillere.
      Billard

Vi glæder os til at se alle de unge mennesker igen til næste år.

Med stor darthilsen
Ungdomsudvalget

 

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge