DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Dansk Dart Union søger arrangørklubber til sæsonen 2022
Vi skal nu i gang med at finde arrangørklubber til næste sæsons turneringer og officielle stævner – 2022.

Endnu engang har mange forskellige klubber hjulpet os med at afvikle vores stævner rundt om i landet og det er vi meget glade for. Stævnerne er en del af den pakke, som vi gerne vil kunne tilbyde vores medlemmer og derfor er vi afhængige af den fantastiske hjælp I bidrager med, ved at afvikle dem.


Tilmelding af hold til sæsonen 2022 og turneringsplanlægning.

Fra næste sæson vil turneringen kører efter kalenderåret. Det vil sige første halvdel af sæsonen er fra 1/1 til 30/6 og anden halvdel af sæsonen fra 1/7 til 31/12.

Turneringsudvalget er allerede i gang med planlægningen og turneringsweekenderne er lagt ind i kalenderen. Der er en del arbejde når nu vi ændrer sæsonen til at følge kalenderåret. Turneringsreglementet skal tilrettes og det gælder også selve turneringssystemet.

Vi åbner op for holdtilmeldingen mandag 15. november 2021 og fristen er onsdag 01. december 2021. Dagen efter, den 02. december, går vi i gang med turneringsplanlægningen, og får de enkelte rækker på hjemmesiden, efterhånden som de er færdige. Derfor er det vigtigt DEADLINE overholdes!


Stævneudvalget glæder sig til afvikling af SM, JFM og DM.

SM og JFM afvikles den 5.-6. marts 2022. Vi håber rigtig mange vil deltage i de officielle mesterskabsstævner, specielt her efter Corona perioden. Vi vil endnu engang have fokus på at hjælpe de klubber der får tildelt værtskabet og er glade for den feedback/evaluering tidligere arrangørklubber har givet.

DM bliver helt anderledes.
Til næste år har vi meldt os under fanerne hos DIF og er med når der afvikles DM ugen i Aalborg, uge 25 – 2022. For vores vedkommende vil DM blive afviklet den 25. juni (singler) og den 26. juni (doubler).
Afviklingen sker i Gigantium, og vi skal have en klub der gerne vil stå for opsætning og nedtagning af baner, barsalg og være hjælpere/officials for stævneledelsen.

Drejebogen til afviklingen af DM, SM og JFM er ved at blive opdateret, så den passer til den nye sæson.

 

Vi vil gerne have arrangørklubber til følgende:

Forår 2022

05.-06. marts – JFM og SM (ca. 40 baner hvert sted)
19.-20. marts – Old Boys Vest (ca. 80 baner)

26.-27. marts – Damepairs (ca. 40 baner)
25.-26. juni – DM (ca. 60 baner)

Efterår 2022

24.-25. september – Old Boys Vest (ca. 80 baner)

17.-18. september – Damepairs (ca. 40 baner)

Lørdag 26. november – Slutspil (ca. 12 baner)

 

Tjen 10.000 kroner!

I lighed med tidligere år vil man som arrangør af Dansk Dart Unions officielle mesterskaber få et honorar for afholdelsen. Beløbet er stadig kr. 10.000,00 kroner.

Dette gælder udelukkende JFM, SM og DM i 2022.

 

Hvordan gør man

Ønsker jeres klub at afholde et af arrangementerne, så skal I udfylde ansøgningsformularen og indsende den til Dansk Dart Union på info@dart-ddu.dk - se ansøgningsskemaet her.

Endvidere har Stævneudvalget samlet nogle retningslinjer for de officielle DDU-stævner i dette dokument - klik her.

OBS! Baneleje er f.eks. kr. 150,00 pr. bane.

Ansøgningsfristen er fredag den 19. november 2021

Sidder I med spørgsmål eller er der tvivl om, hvad der kræves for at afholde stævnerne, så kan I henvende jer til Dansk Dart Unions Stævneudvalg eller Turneringsudvalg.

Det skal påregnes, at Dansk Dart Unions stævneudvalg kan vælge at besøge de potentielle spillesteder i samarbejde med de arrangørklubber, der byder ind, for at sikre, at der er de fornødne faciliteter.

 

Med stor dart-hilsen

Turnerings- og Stævneudvalget.

 

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge