DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Danmarksmesterskaberne og Oldboys aflyses

DDU er desværre nødsaget til at aflyse Danmarksmesterskaberne i dart d. 14. – 15. marts samt Oldboys-stævnet i den næstkommende weekend d. 21. – 22. marts. Dette skyldes udviklingen af Coronavirus (Covid-19).

DDU har været i kontakt med sundhedsmyndighederne, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og arrangørklubberne: Assens Dart Club og Dartklubben Lido.

Vi har ikke været i stand til fuldt ud at leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, hvorfor vi ikke længere ser det forsvarligt at afholde DM og Oldboys.

Årsagen er, at vi på spillestedet ikke har været i stand til at skabe tilstrækkelig afstand imellem deltagerne.

I Horsens kommune er hallerne blevet lukket ned for alle arrangementer, hvorfor spillestedet ikke er tilgængeligt.

DDU vil refundere tilmeldingsgebyrer til de berørte.

Det er fortsat uklart hvorvidt DM og Oldboys-vest vil blive afholdt på et senere tidspunkt i løbet af året.

Vi arbejder på at flytte DM til en anden dato, det er derfor en mulighed at beholde sin tilmelding til DM og dermed ikke få refunderet sit tilmeldingsgebyr. Hvis man alligevel ønsker beløbet refunderet, bedes man fremsende til info@dart-ddu.dk

  • Kontooplysninger.
  • Antal tilmeldte i hvilke rækker.
  • Noter gerne navne på dem der er tilmeldt.

Vi håber på forståelse.

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge