DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Kære alle klubber
Som det er de fleste bekendt, så er der godt gang i lempelserne i forhold til Corona i Danmarks. Dette smitter også af på idrætten og herunder dart.
Det betyder helt konkret, at vi kan meddele, at fra lørdag 14.08.2021, så er der ikke nogen restriktioner at forholde sig til, så længe der er under 500 personer samlet.

Helt konkret betyder det følgende:

  • Ingen krav om test, vaccine eller Coronapas
  • Ingen krav om at tage stikprøver af klubbens besøgende
  • Ingen krav om mundbind
  • Ingen restriktioner i forhold til areal og antal i klubben, når der er tale om Coronaregler

Dette er de retningslinjer hele Danmark skal følge og det skal vi også efterfølge i unionen. Hverken mere eller mindre og det betyder selvfølgelig også, at de enkelte klubber ikke må lave særregler. Vi følger alle de samme regler.


I forhold til reglementet, så betyder det følgende:

  • Covid-19 tillægget til turneringsreglementet gælder ikke mere og er fjernet fra hjemmesiden
  • Alle lempelser i reglementet som var i maj og juni, de er ikke gældende mere. Vi følger fra dags dato de almindelige gældende regler. Dette er vigtigt at være opmærksomme på
  • Til den første turneringskamp den enkelte klub og deres hold skal spille, skal der ikke tages hensyn til hvor man spillede i f.eks. juni. I den første kamp én given spiller er på hold her i august og frem ad, så er man ikke bundet af nedrykningsreglen. Det er spilleren med det samme efterfølgende

Vi opfordrer selvfølgelig alle til følgende:

  • Hold god hygiejne med håndvask og rengøring
  • Sprit gerne hænderne af
  • Der er ingen afstandskrav, men akkurat som ude i samfundet, så opfordres det til at holde afstand, hvor det er muligt
  • Tag hensyn til hinanden og brug den sunde fornuft

Dette er clearet med Corona task force i DIF og DDU og sidder du inde med spørgsmål, så tag endelig fat i os i udvalget, så vi kan få alt tvivl og alle spørgsmål ryddet af vejen.

 

Turneringsudvalget

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge