DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Støt vores sponsor

Køb dartudstyr til specialpriser

Den danske para-dartslandstræner, Klaus Rejnhold, evaluerer i denne artikel det danske paradartlandsholds deltagelse ved Winmau World Trophy i Belgien.

Kan være et billede af 6 personer, personer, der sidder og indendørs

Status for para-dartlandsholdets tur til Ostende, Belgien.

14 lande fra hele verden deltog med op til 2 hold fra hver nation.

I alt:

24 hold

48 stående single herre spillere

40 siddende single herre spillere

 

Efter en hård rejse og lidt indkvarteringsudfordringer landede vi torsdag i Oostende, Belgien.

 

Torsdag var doublerne på programmet.

 

Siddende var der 2 doubler repræsenteret.

 

Jens Bergstrøm og Peter Jakobsen der er med for anden gang på landsholdet. De spillede efter forholdene en god gang dart, men var landet i en pulje med 2 andre gode doubler og blev 3'er i puljen.

Jesper Andersen og Frank Hansen er med landsholdet for første gang og havde lidt modgang, som gjorde, at de også endte som 3'er i puljen.

 

Stående havde vi ligeledes 2 double repræsenteret.

 

Flemming "Fox" Kristiansen og Brian Flink

Flemming var med for anden gang og viste rigtig gode takter, sammen med vores mest erfarende dansk para-dartspiller Brian Flink, som var med for første gang, efter hans modgang med Corona, der gjorde han ikke har været med tidligere. På trods at godt spil lykkedes det ikke at få dem videre fra puljen.

 

Den anden double var med Martin Frank, der er med for anden gang på landsholdet og Lars Sørensen, der er debutant på holdet. De fik ikke rigtig spillet til at virke, men havde deres muligheder, uden at komme videre til cup-kampene.

 

Hold turneringen hvor der spilles bedst af 16 sæt:

 

Danmark B

 

Brian, Flemming, Frank og Jesper spillede nogle gode sæt. 

Alle viste gode takter, selv om det ikke helt var nok til at drive det helt til cup kampene. 

Sammenholdet på holdet var helt fantastisk, og der var en super opbakning. Især Brian viste vejen, ved at tage ansvar. Hertil kommer at de havde Assistent træner Mathias Kjær Andersen med som en god støtte. 

 

Danmark A

 

Martin, Lars, Peter, Jens og vores Belgiske reserve Roman 

 

Holdet var top motiveret, men var lidt svækket grundet at Peter ikke var helt på toppen. Vi fandt derfor en Belgier, som havde en super lyst til at spille i vores trøje, således vi kunne stille fuldt hold.

Efter nogle gode puljekampe klarede holdet sig videre til cup kampene og skulle møde Frankrig.

Holdet var lidt nervøse til at starte med, og kom bagud med 1-3 og 4-6 inden de virkeligt fandt det bedste frem i sig selv og kæmpede sig til 6-8, hvor det var op til Lars og Martin at give et 17ende sæt.

Lars fik det til at virke mod Frankrigs bedste og lavede en flot 17-darter, imens Martin kæmpede sig frem og tilbage til skiven med store rygsmerter.

Dermed endte det med et nederlag på 7-9 til de senere finalister.

Godt kæmpet drenge.

 

Single turneringen

 

Martin var desværre så ramt af rygsmerter og Peter der også var ramt smerter gjorde, at de sad over i singleturneringen.

 

Stående med Flemming, Lars og Brian

 

Flemming spille nogle rigtig gode kampe og viste en ro, som han ikke har haft tidligere i sit spil. Han spillede lige op med nogle af verdens bedste spillere, og havde sine chancer, for at skabe overraskelser. 

Lars spillede sig videre blandt de sidste 16, hvor han mødte Belgiens næstbedste stående Curt Vdkerckhove som spillede en super kamp med 17 og 18 dart. 

Brian spillede sig sikkert videre til de sidste 16, og skulle møde Geoffrey Rinchom og vinder sikkert 2-0 i en flot kamp (18 og 20 dart)

Kvartfinalen var mod Evi Forlan fra Belgien som spiller meget folt dart i 18-20-18 dart.

Dette spil forsætter Evi Forlan hele dagen og i finalen som er bedst af 7 sæt spilles de første 6 sæt ikke over 18 dart, og Evi vinder det afgørende i 19 dart. Dermed vinder af Winmau World Trophy 2022. 

 

Siddende

 

Jesper, Frank og Jens

 

Frank havde en svær dag og fandt ikke helt det spi,l vi ved han kan spille. 

Jens Spillede rigtig god dart mod nogle af topspillerne fra England og Holland. 

Spillet var helt i top og Jens spillede sig til chancer for at vinde alle kampe, men blev lidt ramt af opgavens vigtighed og missede nogle afgørende doubler hvor modstanderen ikke rystede på hånden og vupti, så var det overstået og en ærgerlig 3. plads i puljen, hvor der blevet lavet sæt på 11 og 14 dart for modstanderne.

Jesper vidste god form og var skarp på doublerne. Dette gav ham en gruppesejr og videre til 1/16-finalerne, hvor han mødte en Hollænder og fik en matchpil. Desværre endte det her for en godt spillende Jesper.

 

Overordnet viste alle godt takter i forhold til, hvor de er i deres udvikling. Så nu er det med at finde endnu mere vilje til at være endnu bedre til at træne målrettet og være nysgerrig på, hvordan vi kan udvikle spillet, gennem hårdt og vedholdende arbejde i hverdagen, på skiven, mentalt og fysisk.

 

Således vi kan presse verdens bedste nation som for tiden er Belgien der vandt:

Stående single

Siddende Single + runner up

Double Stående

Double siddende

Hold turneringen med 9-1 over Frankrig i finalen.

 

Landstrænerens målsætning blev ikke helt opnået. Dog var der mange gode takter på et hold, der var ekstra udfordret med spillere, der ikke var fysisk på toppen. Så der er ved at blive lavet en ny plan, med henblik på at para-darten i Danmark kan blive endnu bedre.

 

På Landholdets vegne

Klaus Rejnhold (para-landstræner)

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge