DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Nu begynder de forskellige kampe snart igen i dartrækkerne og der foretages indtastninger, som for Hovedturneringen er afsluttes.

Husk at følge de anvisninger der er lagt op 12. maj på hjemmesiden. Det er vigtigt at følge de retningslinjer der er i skrivende stund. De kan ændre sig løbende, men vi går ud fra det vi kender til lige nu.

Dette betyder også at både hjemmehold og udehold har stort fælles ansvar her:

Børn under 18 år er fritaget for Corona pas:

Hvis I ved I skal have en junior med på jeres hold, så kontakt klubberne I skal møde. Det er op til den enkelte klub at afgøre, om man vil have personer ind der ikke er testet og vaccineret og det er til en hver tid den enkelte klubs ret, at afvise personer uden korrekt dokumentation. Dette typisk for at beskytte egne medlemmer.

Spiller fritaget for Corona pas:

Hvis I ved at I skal have en spiller med, der af den ene eller anden årsag er fritaget for at have Corona pas, så kontakt klubberne I skal møde. Det er op til den enkelte klub at afgøre, om man vil have personer ind der ikke er testet og vaccineret og det er til en hver tid den enkelte klubs ret, at afvise personer uden korrekt dokumentation. Dette typisk for at beskytte egne medlemmer.

Det er op til både hjemmeholdet at informere om de regler der er i den lokale klub, men det er så sandelig også op til det hold der skal på udebane, at man op til kampen kontakter den pågældende klub, for at afklare disse ting på forhånd. Heldigvis vil størstedelen af alle der skal ud at spille kampe, være garderet med en negativ test og Corona pas. Vil man af den ene eller anden årsag og overbevisning ikke testes eller fremvise Corona pas, så er der som alle andre steder i samfundet i øjeblikket ingen adgang.

Mundbind:

En af de restriktioner der stadig gælder, er brug af mundbind. Så det kan vi desværre ikke undgå og der skal bæres mundbind fra man går ind ad døren, undtagen når man sidder ned, og ved banerne når man spiller.

Det betyder at det er vigtigt at man som klub melder sine retningslinjer ud på klubportalen.
Lige så vigtigt er det at holdet der skal på udebane, tjekker med modstanderen omkring reglerne for at komme ind i den ene klub. Selv om man er fritaget for at bære mundbind, så kan klubben med god ret sige nej til at komme ind. Det kan være for at beskytte egne medlemmer og det er desværre en af de ting Corona fører med sig og som vi ikke kan diktere os ud af.

Kampene for Hovedturneringen er lagt ind. Alle kampe ligger fast fra 22/5 til 27/6!
De resterende kampdatoer for Hovedturneringen – efterår 2021 – er også lagt ind, men her kan der komme rettelser hen over sommeren. Så hold øje med jeres kampprogram igen, når 2. halvdel af sæsonen starter 18/8.

Enkelte kampe er sat med en flyttet dato på og kan stå et andet sted.

1. Division Der er kun kampe 29/5 for 4 klubber

2. Division Øst                       Starter 29/5

2. Division Vest                     Starter 29/5

3. Division Øst                       Starter 29/5

3. Division Syd                       Starter 29/5

3. Division Vest                     Starter 29/5

3. Division Nord                     Starter 29/5

Danmarksserie 1                    Starter 22/5

Danmarksserie 2                    Starter 29/5

Danmarksserie 3                    Starter 22/5

Danmarksserie 4                    Starter 22/5

Danmarksserie 5                    Starter 29/5

Danmarksserie 6                    Starter 29/5

Danmarksserie 7                    Starter 29/5

Danmarksserie 8                    Starter 29/5

Serie 1                                Starter 22/5

Kval A                                 Starter 5/6

Kval B                                 Starter 22/5

Kval C                                 Starter 29/5

Kval D                                 Starter 22/5

Kval E                                 Starter 22/5

Kval F                                 Starter 22/5

Kval G                                Starter 22/5

Kval H                                Starter 22/5

 

Game On

Turneringsudvalget

 

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge