DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Spændende nyt om VM 2021 i Danmark

Ekstraordinært nyhedsoverblik fra Dansk Dart Union

  • Nyt om VM 2021 i Danmark.
  • Nye tiltag i WDF.
  • Samarbejde med Parasport Danmark om Paradart.
  • Paradart i den nuværende og kommende sæson.
  • KLUB-Kompetence uddannelse – Sidste chance.

Nyt om VM 2021

Til WDF topmøde (General meeting) i forbindelse med VM i Rumænien præsenterede DDU i samarbejde med Esbjerg Kommune vores ambitioner med VM 2021.

DDU anmodede om at ændre i formatet til VM efter nedenstående opskrift:

  • Semifinaler afvikles torsdag og fredag aften på scenen.
  • Finaler afvikles lørdag eftermiddag.

Hensigten med det ændrede format er, at der i højere grad bliver lagt op til feststemning torsdag, fredag og lørdag aften. Her lægger vi os op af de positive erfaringer vi har fra Denmark Open & Masters i de foregående år.

Generelt vil vi forsøge at viderebringe den stemning og positive omtale Denmark Open & Masters har.

WDF har bakket op om projektet og vi har dermed fået grønt lys til at gå videre med projektet. Vi vil yderligere modtage støtte fra prominente navne som Little Richard, Jacques Nieuwlaat og Nick Rolls der har fungeret som ”Master Callere” til Denmark Open & Masters de seneste år.

Nye tiltag i WDF

Under WDF General Meeting til VM i Rumænien var der flere interessante nyheder:

Dart skal anerkendes af den olympiske komite

WDF vil øge indsatsen for at gøre dart til en anerkendt idræt af den internationale olympiske komité. På nuværende tidspunkt er WDF anerkendt som en GAISF idræt, hvilket er lige under IOC (Den olympiske komite).

Til dette formål har WDF ansat en konsulent, som udelukkende skal fokusere på denne opgave. Der er allerede vedtaget en række ændringer i WDF’s forfatning med dette for øje.

Udvikling af finalestævne for WDF ranglisten

Et velkendt ansigt for deltagere til Denmark Open & Masters – Little Richard – Er blevet ansat som ”Tournament developer” hos WDF. Hans primære opgave vil være at udvikle en turnering, som tager afsæt i den officielle WDF rangliste, således point til denne rangliste vil give adgang til et prominent stævne.

VM 2023

VM 2023 blev tildelt Sydkorea.

Dansk Dart Union indleder officielt samarbejde med Parasport Danmark

Som et led i DDUs strategiske arbejde om Paradart indleder vi et officielt samarbejde med Parasport Danmark, det sikrer, at dart bliver en anerkendt idræt hos Parasport Danmark. Det vil især medføre en øget synlighed i handicap idrætten, hvor Parasport Danmark præsentere dart som et idrætstilbud til handicappede igennem deres kanaler.

Vi er særdeles positive overfor samarbejdet.

Paradartsæsonen 2019 – 2020 og 2020 – 2021.

Paradarten i DDU afvikles som en ranglisteturnering hvor nogle stævner giver point til ranglisten.

I sæsonen 2019 – 2020 er følgende stævner pointgivende til ranglisten:

  • Lido Viking Masters
  • Dart Odense Open
  • Aabenraa Open
  • DM

I sæsonen 2020 – 2021 er følgende stævner pointgivende:

  • Lido Viking Masters
  • Dart Odense Open
  • Aabenraa Open
  • DM

Nogle stævner er pga. deres fysiske lokation forhindret i at kunne udbyde en paradartrække. I weekender med stævner der ikke giver point til paradartranglisten arbejder vi på at etablere nogle mindre paradartstævner i klubber med handicapvenlig adgang. Således vores paradartspillere får tilbudt lige så mange stævner som alle andre.

For at kunne spille paradart under DDU skal man være internationalt godkendt under WDDA. Dette kan man blive hjulpet med hos Yvonne Post på yve1403@gmail.com ellers skriv til Mikkel.Syberg@dart-ddu.dk så hjælper vi dig videre.

KLUB-Kompetence uddannelse i Sønderborg – Sidste chance

Ønsker I redskaber til at udvikle jeres klub? Er I en ny klub? Er I en ny bestyrelse i en gammel klub? KLUB-Kompetence kurset giver jer redskaber at arbejde med til at udvikle og fremme jeres dartklub.

Sidste chance for tilmelding er i dag.

Kurset finder sted i Dartklubben Fluen i Sønderbord d. 27. oktober. Se mere her: http://www.dart-ddu.dk/dart-nyheder/indbydelse-til-klub-kompetencekursus/

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge