DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Da det på bestyrelsesmødet i DDU tirsdag 24. marts 2020 blev besluttet at indstille alt turnerings aktivitet resten af sæsonen grundet Coronavirus, så er der som meldt ud, trukket en streg i stillingerne 12. marts 2020, gældende i alle rækker.

Vi har modtaget henvendelser omkring mulige dispensationer og afgørelser i enkelte rækker, men da dette skal ses fra helikopter perspektiv og der skulle træffes én beslutning for alle rækker i den løbende turnering, så der det denne der er gældende.

Du kan her se oversigten over op og nedrykninger i de forskellige rækker. Det er tænkt ud fra den tanke, at der er nøjagtigt de samme hold, som i år. Det er utænkeligt det skulle ske, men det er det, de er sat op efter.

Hovedturneringen

Damepairs

Oldboys

Som kommentar til Danmarksserierne især i Øst, så har der ikke været tradition for Kval-rækker grundet for få holdtilmeldinger til dette og derfor har der kunne være lidt flere hold i en Danmarksserie.
Denne sæson havde vi Kval A som spiller op til Danmarksserien 1 og Danmarksserien 2 og vi håber der kommer flere holdtilmeldinger, så der er mulighed for flere Kval-rækker.

Inden sæsonstart 2019/20 meldte vi ud, at vi efter denne sæson igen vil forsøge at regulere flest mulige rækker ind til 12 hold. Jo flere rækker dette er muligt i, des nemmere bliver planlægningen og afviklingen af turneringen.
Det betyder at der kan være Danmarksserier hvor der måske er 11 hold i, fyldes op med et eller flere hold og er der eksempelvis 13 hold, kan det være dette justeres ned til 12 hold, hvis det er muligt i forhold til underliggende Kval-rækker.

På Vestsiden kan der være Kval-rækker der er fyldt godt op og der kan som sidste år forekomme justeringer med underliggende Serierækker, hvor nye tilmeldte hold bliver placeret hvis dette er muligt og Kval-rækker her kan blive reguleret til 12 hold. Skulle dette blive aktuelt, gøres dette ud fra placeringerne nede fra og op i rækken.

Hvis succesen i Oldboys fortsætter, vil der også kunne blive oprettet flere række 4, som den seneste række 4A, der blev tilføjet.

I damepairs vil der kunne forekomme lidt reguleringer i de forskellige 3. Divisioner, afhængig af tilmeldingen af antal hold.

Så kommer det gyldne spørgsmål omkring hvornår vi ved dette. Dette kan vi af gode grunde ikke vide før alle holdtilmeldinger til den nye sæson kommer ind til sommer og vi får planlagt turneringen.
Så op og nedrykningerne kan ses i disse skemaer, men der kan komme enkelte justeringer ud fra antallet af hold, der melder sig klar til sæson 2020/21.

Der er ingen kåring af danske mestre i nogen af rækkerne, men man modtager medalje som tegn på sin placering i den enkelte række. Det gælder også for Juniorerne, da der heller ikke her afvikles slutspil for Øst og Vest siden.

I forhold til Juniorpairs og Hverdagsrækkerne henviser vi til stillingerne på hjemmesiden under Turneringsplaner. Og lige som alle de andre turneringer, afhænger den endelige rækkeinddeling for 2020-2021, de holdtilmeldinger vi får inden udgangen af juni måned.

Vi håber alle er forblevet sunde og raske og er ved godt mod og glæder os til en ny og dejlig sæson sammen med Jer alle i det danske land.

Turneringsudvalget.

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge