DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Kære alle klubber

Når Dansk Dart Unions ungdomsudvalg fra den 26. juni til 1. juli 2022, er vært for den årlige dartskole, så vil de deltagende ungdomsspillere have mulighed for at blive trænet af en tidligere PDC-profil.

Engelske Jamie Caven har nemlig igen i år takket ”ja tak” til at komme til Danmark, hvor han vil være en del af trænerteamet på dartskolen.

46-årige Jamie Caven har gennem karrieren vundet syv turneringer i PDC, og har 10 gange kvalificeret sig til PDC’s verdensmesterskab. Herudover har han to gange formået at lave en 9-darter på PDC-touren.

Mens Jamie Caven ikke længere er aktiv på den professionelle tour, så er han dog fortsat dybt involveret i sporten. Blandt andet gennem sit ungdomsakademi i England, hvor han deler ud af sine erfaringer og træningsmetoder.

  • Det er fantastisk, at Jamie Caven igen i år har takket ja til at deltage på dartskolen.
    Ikke nok med at han har prøvet at stå på de største scener og været en del af verdenseliten, så har han også en fantastisk evne til at formidle og lære fra sig.
    Det så vi tydeligt sidste år, hvor han var en populær skikkelse blandt dartskolens deltagere, udtaler medlem af Ungdomsudvalget og frivillig på DDU’s dartskole, Daniel Thybøl.

Dartskolen er åben for tilmelding for alle danske dartspillere mellem 9-25 år og afholdes i år fra søndag d. 26/06 kl. 16:00 til fredag d. 01/07 kl. 18:00, på Bellinge Idrætscenter, Sædekildegårdsvej 4, 5250 Odense.

Du finder invitationen HER.
HUSK: Tilmeldingsfrist er fredag 10. juni 2022.


Slutteligt skal der lyde en ekstra tak til vores sponsorer: Abonnement.dk og CT Flyt & Service, som er med til at gøre dette muligt.

Abonnement.dk og ctflyt.dk

 

Med stor dart-hilsen

Ungdomsudvalget

 

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge