DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Kære alle klubber

Restriktionerne er desværre forlænget til og med 13. december 2020.

Turneringsudvalget arbejder på højtryk for at få flyttet kampene og det er besluttet at suspendere alle kampe resten af år 2020.

Da det er Turneringsudvalget og DDU der flytter kampene vil det være den nye dato, der er gældende i forhold til spilleberettigelse jf. turneringsreglementet.

1.division fortsætter som planlagt, under forudsætning af at klubberne overholder de gældende retningslinjer (maksimalt 10 personer)

Alle andre rækker i Hovedturneringen (2 og 3 div., Danmarksserie, Kval og serie-rækkerne), hele Hverdagsturneringen og Oldboys Øst samt Oldboys 50+ suspenderes fra i dag.

Der vil senest den 30. november 2020 komme en udmelding fra Turneringsudvalget, med nye datoer for alle de suspenderede kampe.

Når de nye datoer er lagt ind i turneringssystemet, så bliver det stadigvæk som sædvanligt, muligt at flytte kampe, og derfor vil man kunne flytte og afvikle kampe frem til nytår, hvis man har lyst og mulighed for at afvikle en kamp under de gældende skærpede restriktioner. Husk hvis det er kampflytninger henover årsskiftet skal administrationen gøre det. Send en mail til info@dart-ddu.dk med række og kampnummer med ny dato og klokkeslæt.

 

Turneringsudvalget

 

 

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge