DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Kære alle klubber
 
Så er det i dag - 10. juni 2020 - vi har åbnet op for tilmelding til den nye sæson.
Vi er rigtig glade for at Corona-situationen stadig bliver bedre og bedre, så vi har store forhåbninger om at vi kan starte på en frisk med en fantastisk sæson 2020-2021.
 
OBS! Som en del af DDUs Corona-støtte til klubberne, er klubkontingentet gratis for sæson 2020-2021.
I skal blot gennemføre betalingen, prisen er sat til kr. 0,00
 
Herefter kan I købe licenser og tilmelde hold til den kommende sæson 2020-2021.
 
I må også meget gerne gå ind under ”Klub stamdata” i klubportalen, og kontrollere at alle jeres oplysninger er korrekte. Specielt feltet om hvor mange antal hjemmekampe man kan afvikle samtidigt. Det har nemlig stor betydning for den kommende turneringsplanlægning.
Og i informationsfelterne kan I bl.a. også udfylde informationer om trænere, række- og holdledernavne med kontaktoplysninger etc.
 
HUSK – fristen for tilmelding af hold til de forskellige turneringer er tirsdag 30. juni 2020.
Og det er vigtigt denne deadline overholdes, for vi går i gang, sammen med turneringsudvalget, allerede dagen efter - onsdag 1. juli om morgenen, med at planlægge turneringen.
 
De enkelte turneringsrækker vil herefter komme på hjemmesiden efterhånden som de er færdige. Det vil ske sidst i juli og starten af august.
Turneringen vil starte i uge 34.
 
Corona-tilskud.
Den 29. maj sendte vi en mail ud til alle klubber med information om bestyrelsens beslutning om Corona-hjælp. Bl.a. at Klubkontingentet er gratis for sæson 2020-2021 og at man yderligere kunne få kr. 1.000,00 ved at indsende klubbens kontonummer. Det har 94 klubber gjort og alle er blevet registreret.
Så langt så godt. 35 klubber mangler at aflevere kontonummer. Dem giver vi lige en venlig reminder.
Det forventes at de kr. 1.000,00 bliver udbetalt i løbet af de næste par uger.
 
Husk at overholde Corona anbefalinger og retningslinjer – pas godt på jer selv og hinanden – god sommer. 😊

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

lille SS logo 1 m skygge