DANSK DART UNION

Full member of the world darts federation
Medlem af danmarks idrætsforbund

Kære alle klubber og dartfolk.

Velkommen tilbage, nu må vi mødes igen. Læs nedenstående VIGTIGE information. Findes også her i en PDF

Det er med stor glæde vi nu kan informere om reglerne og anbefalingerne for genåbning af indendørs idræt, og hermed også vores elskede dartsport.

Det har ikke været nemt og der har foregået forhandlinger mellem DIF og Kultur-, Sundheds- og Justitsministeriet så sent som i går aftes, hvor DIF har gjort alt for at få lempet restriktionerne og for at få gjort dem så klare, tydelige og forståelige, som overhovedet muligt.

Vi håber derfor I har forståelse for, at vi først melder ud nu, hvad der er gældende. Hellere få informationen ud rigtigt første gang. Nedenfor har vi plukket de væsentligste restriktionerne, reglerne og anbefalingerne ud fra Kulturministeriets retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter, som blev udsendt sent i går aftes.

  • Der er nu åbnet op for at alle personer kan mødes dog med et forsamlingsforbud på 25 personer indendørs.

    Dart anses ikke som en sport med kropskontakt. Så klubhuse/lokaler må gerne åbnes nu og I kan komme i gang med at træne og holde klubaftener.

    Husk reglerne om Coronapas, afstandskrav på 1 meter og person 4 m2 gulvareal. Der er stadig krav om mundbind, undtagen når man sidder ned, og ved banerne når man spiller. Man skal som forening huske at opsætte de nødvendige skilte, herunder antal personer, som må være til stede i lokalet samt krav om mundbind og Coronapas. Endvidere skal alm. hygiejne som afspritning og rengøring overholdes (se nederst).


Link til plakat - Coronapas


Link til plakat - mundbind

 

  • Husk at åbningen kun gælder for klubbens medlemmer. Der må altså ikke være åbent for offentligheden. I må dog gerne tage imod nye folk, der gerne vil begynde at spille dart, men døren må altså ikke stå åben, så alle mulige bare kan vade ind og ud. Og nye folk skal vise Coronapas lige som alle andre.

  • Coronapas (Vaccine, PCR- eller Qvick-test)
    Den enkelte klub har pligt at implementere en Coronapas kontrol.

    Vi anbefaler at man i klubben udpeger en Corona ansvarlig, der tjekker alle personer ved alle trænings- og klubaftener, så der også kan holdes styr på hvor mange der er i lokalet.
    Kravet gælder dog ikke frivillige trænere og evt. ansatte, dog opfordre vi til, at de også fremviser negativ test eller at man er fuldt vaccineret.

    Vi ved det er en stor administrativ byrde, men dette tjek skal foretages hver gang I er i jeres klubhuse/lokaler. Den Corona-ansvarlige skal tjekke at alle har en negativ test eller er fuldt vaccineret. Dette gælder fra og med 18 år og opefter.

    Selv om der ikke er krav om dokumentation for at der er foretaget et tjek, anbefaler vi klubben og den Corona ansvarlige, at have en liste over alle medlemmers kontaktoplysninger så man hurtigt kan smitte-opspore i tilfælde af et smitteudbrud.

    Kan en udøver på 18 år og derover ikke fremvise et gyldigt Coronapas ved indgang eller stikprøvekontrol, kan vedkommende ikke få adgang.

    Fritagelsestilfælde for test eller vaccination opfordrer vi kraftigt til at man fremviser en lægeerklæring til klubbens Corona ansvarlige. Hvis en person fremviser en sådan lægeerklæring, kan klubben dog godt alligevel afvise personen adgang, af hensyn til de andre klubmedlemmer, da det ikke er gældende som et Coronapas.

    Det er strafbart og kan resultere i bøde, hvis man giver adgang uden fremvisning af Coronapas.
    Bødestraffen er 3.000 kr. og pålægges den ansvarlige facilitetsejer/forening.
  • Der er tilladt at holde møder, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, blot man ikke er over 25 personer. Fremvisning af Coronapas, afstandskrav på 1 meter og person 4 m2 gulvareal samt alm. hygiejne, som vi kender det (mundbind når man ikke sidder ned, afspritning og rengøring), skal overholdes.

  • Sociale arrangementer – Ja, men med opfordring om, at være ekstra OBS på Coronapas og generelle anbefalinger om hygiejne. Dog anbefaler vi at sociale arrangementer så vidt muligt afholdes udendørs.

Turneringen starter snart.

Vores turneringsudvalg knokler i øjeblikket løs på at få kampprogrammet klart i alle rækkerne, så vi kan genoptage turneringen hurtigst muligt. Vi forventer den startes op om 14 dages tid. Meget mere herom senere, men husk gyldigt Coronapas når I skal ud og spille kampe.

- - -

Hvem er ansvarlig for overholdelsen af regler og retningslinjer?

Det er klubben der tager fælles ansvar for, at aktiviteterne sker på en måde, hvor smittespredningen begrænses mest muligt, herunder:

  • At der bør foreligge en plan for håndtering af personer med symptomer, herunder selv-isolation indtil personen kan komme hjem eller på sygehus
  • Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter
  • Kontaktreduktion med fokus på afstand, hyppighed, varighed og barrierer

Derudover skal Sundhedsstyrelsens seks generelle råd for at forebygge smittespredning i videst muligt omfang overholdes:

  • Hold 2 meters afstand når muligt og altid mindst 1 meter. Undgå håndtryk, kys og kram
  • Hvis du får symptomer, så bliv hjemme og bliv testet
  • Luft ud og skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen
  • Host og nys i ærmet
  • Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

 
Vi forventer desværre, der kommer flere fortolkninger på retningslinjerne fra DIF og Kulturministeriet, men ovenstående er hvad vi ved pt.

Interesseret i dart? Klik på..

spildart

Klublogin

Tilmeld nyhedsbrev

Please wait

Dansk Dart Union er medlem af:

Sponsorer / samarbejdspartnere:

 

lille SS logo 1 m skygge